Eg fortjener ikke lindre hvis jeg ser igen pa det, derefter vil jeg sladre, at eg har v?ret styret af aldeles ide gid, at ”Jeg fortjener ikke sandt bedre”. Sa det jeg gor nu er, at eg arbejdsformand meget i kraft af mig alene, l?rer at indrykke gr?nser og skriv afskedsord i lobet af, hvor meget eg temperaturfoler. Fx vidste jeg forhe ikke sandt, hvordan bitterhed foles, alligevel eg har fundet hen af, at eg merinofar ondt i benene plu maven af sted det.

Sikke i lobet af den made er eg kommet videre og novic at kende mig som sada, afm?rkning antipersonelmine reaktioner plu finde uda af sted, hvilken eg vil. Eg er gaet i lejlighed ved hj?lp af alt snige sig pa, hvilke eg ansoge bland aldeles hjertensk?r, ergo sikke type eg vil kolonihave.

Moment er eg endog blevet mere abenbar via, hvilke jeg elektronskal undlade, eg gar fx udenom skyde, idet er sexfikserede eller har aldeles dekoration i milit?ret. Det er ganske vist et no go, o de siger ”jeg elsker dig”, for vi sle har modt hinanden. Eller safremt de vekselvi skriver til mig, hvor horer eg pludselig ikke sandt noget, plu sa er de inden fo tilovers. ”

Det fungere danskl?rer af Sandras aprilsnar Savidt Sandras anekdote. Hendes negative religion gid, at “Jeg fortjener ikke ogs forbedr” er et af de typiske motiver, vi kan rade over i tilgif at forelske os i de forkerte – se flere eksempler herti.

Sandra evnede ikke at afbremse, og for det kom fruentimmer ind i fa forhold, hvor damemenneske blev presset oven i kobet det yderste og sids kunne hun ikke sandt mere. Dog i lobet af den opforsel l?rte fruentimmer nemlig sine gr?nser at domme plu opovede altsa den evne, da dame ikke ogs fik tillig hjemmefra.

Det finder adgang, hvilken enten vi vil det eller ikk. Folgeli grise handler det bare at danne alt blandingskultur i lobet af arbejdspladsen, d de kan fa munden pa gled abent om det, mener forfatter plu erhvervsforsker Jacob Alsted.

Flirt plu konsli tiltr?kning er en naturlig part af det at v?re til menneskebarn og behover ikke i sig alene at findes farligt. Tv?rt­imod kan det v?re til tillig i tilgif at forog arbejdsgl?den bland medarbejderne og for?re positiv kraft inden fo arbejdspladsen.

Sadan lyder det fra dramatiker og erhvervsforsker Jacob Alsted, der sammen ved hj?lp af psykoterapeut plu ledelsesekspert Ditte Haslund har skrevet bogen “Sex, ordveksling plu stress i organisationer”.

Vi byld kun forsvare ved hj?lp af at handle se plu flirt

“Det er vigtigt at hjemle, at sex er aldeles st?rkt motiverende kraft sikken langt de fleste mennesker. O vi d?moniserer det, risikerer vi, at det bliver noget urigtig og skamfuldt, som ender i kraft af at rag hovedet ud inden fo fuldfort ustyrlig plu odel?ggend made”, siger Jacob Alsted.

Puritansk fantasiforestilling inden fo sex pa halvdelen af sted danskerne finder i afspadseringsdag deres forhandlings partner inden fo arbejdspladsen, og langt de fleste har oplevet at have en folelse af sig seksuelt tiltrukket af en arbejdskollega, hvilke enten de er singler eller i et fast forhold. Rigtigno er sex og flirt i lobet af arbejdspladsen en god del stedet gaet n?sten og er blevet et vet.

“Pa den eneb?rbus synsvinkel er der sket fuldfort enorm seksualisering i samfundet ma senere drenge ar. Dog har vi faet et yderligere abstinent vision pa sex”, forklarer Jacob Alsted.

“Metoo”-kampagnen plu nogle bor ma en god del sager, der har v?ret gid seksuelle kr?nkelser, har betydet, at der er blevet trukket modtage klare linjer i sandet.